Roger Keith ”Syd” Barrett 1946 – 2006.

”It couldn’t have happened without him. On the other hand, it couldn’t have gone on with him.” Således lød Roger Waters’ kortfattede opsummering af barndomsvennen Roger Keith ”Syd” Barretts betydning for Pink Floyd. Barrett døde fredag den 7. juli; ifølge familien af komplikationer som følge af den diabetessygdom, han havde lidt af i mange år. Barrett blev 60 år. Syd Barrett var den sidste brik i det collegeband, der blev omdøbt til The Pink Floyd i årene 1965-66. Når Barrett ofte kaldes bandets grundlægger, skyldes det, at det ene og alene var hans sange, der rykkede Pink Floyd fra bluesrock-coverscenen til en status som et af de mest bemærkelsesværdige bands, der dukkede op i den psykedeliske rockperiode i slutningen af tresserne. Langt de fleste af Barretts sange – både materialet fra Pink Floyds 1967-debut, The Piper At The Gates Of Dawn og Barretts senere forsøg som solist – siges at være skrevet indenfor en periode på et års tid i årene 1966 og 1967, hvor hans talent som historiefortæller og melodimager for alvor blomstrede. Barrett sindelag – følsomt, kontrært, intuitivt og levende i nuet – stødte omgående sammen med underholdningsbranchens krav om præcision, levering af varen og ”mere af det samme”, når en hitformel først var fundet. Barretts psykiske nedtur var ligeså hastig som hans og Pink Floyds optur i sommeren ’67. Fra foråret 1968 var han officielt ude af Pink Floyd.

Selvom Barrett siden begyndelsen af 1970’erne trak sig helt tilbage fra musikken og levede i Cambridge uden nævneværdig kontakt med andre, vedblev hans relativt smalle output at tiltrække nye årgange af lyttere og musikere. Pink Floyd lagde snart Barrett bag sig i rent musikalsk forstand, men han fortsatte med at spøge i de tematiske kulisser, mest markant på Wish You Were-albummet fra 1975.
Barretts unge år er rigt dokumenteret på DVD og i bogform, men Syd holdt op med at eksistere for mange år siden. I mere end tredive år har Barrett kun gået under fornavnet Roger, og påmindelser om hans musikalske fortid har i bedste fald fremkaldt ligegyldighed hos ham. Hans mangeårige otium er primært gået med fredelige sysler i haven og med malerpenslen i hånden.
David Gilmour, som selv rundede de 60 tidligere i år, udtalte til Mojo Magazine i april: ”I’m tempted to see him one of these days. I miss him – or my fantasy of what Syd used to be.” Så vidt vides blev det ved tanken.

The Pink Floyd Project besluttede allerede før nyheden om Barretts bortgang at spille hele Wish You Were Here-albummet samt et 15 minutters sammendrag af Baretts sange på bandets efterårsturné i 2006.