Månedens Floyd-tip
[ Diskografi ] [ Video & DVD ] [ Litteratur ] [ Månedens Floydtip ] [ Links ]
December 2008
Gilmour om Grammy’s, gear og guitarsoli – og Waters
Jr. udgiver jazz!
 
Januar-nummeret af det ansete Guitar Player
Magazine har en himmelvendt David Gilmour på
forsiden, og inde i bladet stiller Gilmour
som noget ret sjældent skarpt på sin egen
spillestil. Der er også nyt om 2. udgave af
nørdebogen ”The Black Strat”, og endelig får
man en komplet liste over Gilmours gear på
den enormt succesfulde ”On An Island” tour i
2006.
Mens vi venter i spænding på, om det bliver
Gilmour, der snupper årets
instrumental-Grammy (for opførelsen af ”Castellorizon”
på live-albummet ”Live In Gdańsk”), er han
også at finde i det engelske Guitar and Bass
Magazine i januar. Gilmour fortæller om sine
fremtidsplaner og drømme (noget i stil med ”der
er helt klart mere, jeg gerne vil… det er
bare ikke lige sådan præcist at sige HVAD.”)
og er i vanlig stil mystisk, når snakken
falder på det album, der skal følge op på
”On An Island”.
Vi kigger også fortsat langt efter de(t)
længe ventede koncept-album fra Roger
Waters, som ellers har været i støbeskeen i
snart et årti (PFP’s udsendte hørte et
fantastisk nummer helt tilbage i 2004, da
producer Pat Leonard spillede det for
tilhørende på et branche-seminar ved NAMM-messen
i Californien). Men Waters’ ældste afkom,
Harry, som mange har set og hørt som skægget
tangentspiller i fars band siden 2002, er
snart i butikkerne med ny musik. ”Harry
Waters Band” er en cd fyldt med tilgængelig,
jazzorienterede numre, som ifølge
ophavsmanden trækker på inspirationskilder
som Oscar Peterson, Bill Evans, Keith
Jarrett og Randy Newman. Flere af musikerne
fra Roger Waters’ turnéhold spiller med, og
alt i alt ligner Harrys solodebut et godt,
afstressende indkøb, der kan tage brodden af
juletravlheden.

November 2008
Wright får det sidste ord i MOJO – og Atom Heart
Mother sættes under lup!
Leonard Cohen er på forsiden, men det er
den altid beskedne Richard Wright, som får
det sidste ord i MOJO’s december-nummer.
Wrights sidste interview overhovedet er at
finde inde i bladet, hvor Mark Blake, manden
bag Floyd-biografien ”Pigs might fly”, også
bidrager. Solointerview med Wright var noget
nær så almindeligt forekommende som
sneleoparder på Rådhuspladsen, så der er god
grund til at tjekke det kommende MOJO, hvor
også Nick Mason giver sit besyv med.
Record Collector, et magasin for dem, der er
gladere for plader end de fleste, sætter
også fokus på Floyd i december-nummeret. Her
er det Atom Heart Mother – kultværket, som
vinder flere og flere hardcorefans – der
sættes under lup. Record Collector går også
tæt på Pink Floyds single-udgivelser. Og
selvom den officielle historieskrivning
udnævner Pink Floyd til et af de ultimative
LP-bands, så er virkeligheden mere kompleks
end som så. Single-studiet har fået hjælp
fra forskerne bag den kommende bog, ”Pink
Floyd on 45”.
|
 |

|
Oktober 2008
Floyds 30 bedste i Uncut, Richard Wright i æteren,
“Live in Gdansk” i butikkerne og Gilmours Strat i
Hillerød.
Enhver Pink Floyd-nyhed er i disse uger
tynget af nyheden om Richard Wrights
pludselige død i sidste måned. Richard
Wright er blevet mindet og hyldet over hele
verden, og BBC Radio 2 er lørdag aften den
11. oktober i æteren med det timelange
program "Remember A Day: Richard Wright In
His Own Words". Udsendelsen er i luften
lørdag fra kl. 20.00 dansk tid og netradioen
kan indstilles via
www.BBC.co.uk.
Det aktuelle nummer af musik- og
filmmagasinet Uncut har fem unge, renskurede
Floyd-drenge på forsiden og en slags
hitliste bestående af bandets 30 bedste
sange inde i bladet. David Gilmour skriver i
sit forord, at Floyderne selv oplevede
tider, hvor det knapt så ud som om, der
overhovedet ville blive skrevet nogen sange,
så at stå med 30 højt elskede af slagsen er
noget af en bedrift.
Sangene er udvalgt af Gilmour, Nick Mason
samt en lang række musikere, producere og
andre kunstnere med Pink portefølje gennem
årene. Udvalget tæller selvfølgelig de
oplagte klassikere, men der er også
overraskende meget stof fra kultafdelingen.
David Gilmours ”Live in Gdansk” er i
butikkerne i så mange forskellige versioner,
at ingen her på sitet har noget der minder
om overblik over udvalget. Tjek din lokale
cd- og DVD-pusher og bliv klog. ”The Black
Strat”, Gilmours hårdt prøvede sorte Fender,
er også på markedet nu. I Danmark er der
hele to (2) eksemplarer til salg af den
såkaldte Relic-version, der på alle måder,
inklusive skrammer, buler og svedskjolder,
er en nøjagtig kopi af Gilmours guitar. De
to eksemplarer vil blive sat til salg hos
Musikhuset Aage i København (www.aage.dk)
og Ceders Musikkælder i Hillerød (www.ceders.dk).
Guitaren er selvfølgelig ikke billig – du
kan sende et barn i vuggestue et år for de
samme penge, som The Black Strat koster –
men er til gengæld et unikt køb, som bør
tilfredsstille de rigtig tossede legebørn.
|

 |
September 2008
Pink
Floyd er over det hele: I MOJO, i netavisen – og i
Sverige!
Oveni Roger Waters’ 65 års fødselsdag den 6.
september (tillykke, gamle dreng) er Pink Floyd at
finde her, der og alle vegne. I MOJOs oktober-nummer
er der et stort og efter sigende meget udtømmende
interview med den ellers fåmælte David Gilmour, som
ikke kun snakker historie men også sin aktuelle
”Live in Gdansk”-udgivelse, og hvad han ellers har
på bedding.
Appetitvækkere for øjne og ører kan findes på
Gilmours officielle YouTube-kanal:
http://www.youtube.com/profile_videos?user=OfficialDavidGilmour
Pink Floyd modtog i sidste måned den fornemme
svenske Polar Pris sammen med opera-stjernen René
Flemming. Roger Waters og Nick Mason tog på
stockholmsk visit for at modtage hæderen og en
million markedssvage svenske kroner. Penge, som
Mason, Gilmour, Waters og Richard Wright agter at
videre give til forskellige velgørenhedsformål.
Et kort nyhedsklip fra ceremonien kan nydes her:
http://www.aftonbladet.se/webbtv/nyheter/inrikes/article3183337.ab

|
August 2008
Gilmour, guitar og Gdansk
Når sommeren klinger af, er der igen vellydende
Gilmour-varer på hylderne, endda i guitarbutikkerne:
En eksakt kopi af David Gilmours ”Black Strat”
sendes på markedet den 22. september, og lækker ser
den ud: ahorn-gribebræt, sort krop og slagplade,
hvide pickupper og knapper, forkortet vibratoarm og
finurlig indmad præcis som på Gilmours egen guitar.
Blandt tilbehøret finder man en dejlig kasse,
Gilmours egne foretrukne strenge, kabler og plektre,
en kopi af mini-biblen ”The Black Strat” samt
eksemplarer af nyudgivelsen ”Live in Gdansk” på både
cd og DVD. Guitaren fås i spritny udgave samt en
”relic version”, som er – holdt godt fast – slidt og
skrammet på PRÆCIS samme måde som Gilmours
mangeårige arbejdshest. Se mere på
www.fender.dk. Guitaren har været længe
undervejs, og det samme må siges om netop ”Live in
Gdansk”, der ligeledes er til fals fra 22. september
– helt for sig, hvis man ikke lige er på guitarjagt.
”Live in Gdansk” ligner en rigtig kender-udgivelse;
ikke mindre end fem forskellige udgaver
(kombinationer af cd’er og DVD)er der tale om, og
det vil føre for vidt at gennemgå alle variationerne
her. Tjek i stedet din lokale musikbutik eller
Amazon og vælg selv, hvordan du vil nyde Gilmour,
hans utrolige band plus en helt polsk
symfoniorkester!
|

 |
Juli 2008
Gå ind i kampen om et gratis, signeret eksemplar
af Floyd-bogen ”Pigs Might Fly”.
Mark Blake høster pt. maser af roser for bogen
"Comfortably Numb: The Inside Story Of Pink Floyd"
(som er udgivet under titlen "Pigs Might Fly" i
England og Europa). Bogen kan blive din – kvit og
frit og med forfatterens autograf. ”Pigs Might
Fly” trækker på Blakes interview med alle Pink
Floyds medlemmer samt mere end hundrede interview
med Floyds venner, roadies, producere, designere,
eks-samlevere og studiekammerater. You name it, you
got it. Detaljer i baljer, ganske enkelt. Mark
Blake har 10 eksemplarer på højkant. Det er den
amerikanske udgave, der udloddes, og det er med at
være rap, for lodtrækningen finder sted 9. august.
Hop ind på
www.markrblake.com og læs nærmere. God
fornøjelse!
|
 |
Juni 2008
Pink Floyd hædret i hjemlandet og Sverige
David Gilmour blev i slutningen af maj
hædret ved den 53. overrækkelse af den
eftertragtede Ivor Novello statuette, som
tildeles de største sangskrivere og
komponister. Gilmour blev den 22. maj
belønnet med en Lifetime Achievement Award.
Han udtalte ved den lejlighed: “Here I am
getting the Lifetime Achievement award. Well
it's been a long, bumpy road, but thank you
very much indeed... Let's hope in about
another 20 or 30 years Amy Winehouse gets
given one for long service."
I vanlig Floyd-stil var det lidt bøvlet for
Hr. Gilmour at slippe forbi vagterne back
stage, da han ingen billet havde på sig, og
ingen tilsyneladende genkendte ham.
Dagen inden Novello-overrækkelsen (forestået
af Gilmours ven, Robert Wyatt) blev Pink
Floyd beæret med den ligeså fornemme svenske
Polar Music Price. Prisen uddeles fra Det
Kgl. Svenske Musikakademi og sidestilles i
betydning med Nobelprisen. Pink Floyd
modtager i år prisen sammen med en
sværvægter inden for den klassiske musik,
sopranen Renée Flemming. Komitéen hylder
Pink Floyd "for their monumental
contribution over the decades to the fusion
of art and music in the development of
popular culture. Through extensive sonic
experimentation they captured the mood and
spirit of a whole generation in their
reflections and attitudes..."
Endvidere hedder det: "Pink Floyd managed to
evolve and create exciting music and albums
over the years from Piper At The Gates Of
Dawn to the monumental Wall they built in
1979. And also made us all discover the Dark
Side Of The Moon. When rock'n'roll grew up
Pink Floyd was foremost in shaping the
sounds that would become known as
progressive rock."
Prisen overrækkes i Stockholm den 26. august
af Hans Majestæt Kong Carl Gustaf XVI. |


 |
Maj 2008
Storm udstiller, og Jon sælger til højest bydende
Det er i år 40 år siden, en ung designer ved navn
Storm Thorgerson sammen med makkeren Audrey Powell
for første gang stod bag et Pink Floyd-cover. Titlen
var A Saucerful Of Secrets, og siden cementerede
Storm og firmaet Hipgnosis et ry som et af de mest
nyskabende og fantasifulde grafik-foretagender i
rocken.
Thorgerson udstiller fra 24. juli-10. august i
London under titlen ”Mind over matter: Images of
Pink Floyd”.
Alle udstillede effekter vil kunne købes med Storms
autograf.
Selve udstillingen finder sted på the.gallery@oxo,
Oxo Tower Wharf, Bargehouse Street, South Bank,
London, SE1 9PH. Der er åbent mellem 11 og 18, og
der er fri entré. Mere info på
www.coinstreet.org.
Jon Carin, foretrukken keyboardspiller hos både
Waters og Gilmour, har taget sagen i egen hånd i
lyset af nedskæringer på hans datters skole i New
York. Ved et af Roger Waters’ kommende shows kan man
erhverve billetter og backstage-adgang via auktioner
på Nettet. Så skal du alligevel til London, så klik
ind her:
4 tickets and backstage passes for the May 18th show
at
London's O2 Arena
|

 |
April 2008
Roger har det skæg på forsiden af Word Magazine
Roger Waters går George Michael i bedene på forsiden
af det nye nummer af britiske Word. En skægget
Waters lægger op til interview om ”demons, rivals,
Dark Side and the complicated future of Pink Floyd”.
Tjek bladet i kiosken eller se lidt mere på
indholdet først på Word-redaktionens egen lille
YouTube-video:
http://www.wordmagazine.co.uk/
Marts 2008
Floydernes eksterne guitar-slinger udgiver solo-cd
Han ligner mestendels en fysiklærer, som har
forvekslet bunsenbrænderen med en Stratocaster, men
Tim Renwick er en knaldgod musiker, som efter at
have backet alt & alle gennem 40 år, udgiver en af
sine sjældne solo-cd’er. ”Privateer” er titlen, og
den instrumentale skive er fuld af indfølt musik med
Renwicks veltalende guitar i centrum.
Cd’en kan anskaffes via Tims egen hjemmeside,
www.timrenwick.com. Vil du forsøge at vinde et
eksemplar, så hop ud i konkurrencen hos vores venner
på
www.brain-damage.co.uk. Her skal du blot udpege
en slagtøjsspiller, som, udover at medvirke på
”Privateer”, har trommet for Syd Barrett, David
Gilmour og endda Pink Floyd (i live-sammenhæng).
Tjek Tims hjemmeside og find svaret. Det er ik’ så
svært endda!
Tim har en lang fortid i Pink Floyd-regi; han var
drengespejder i Syd Barretts trup i 1950’erne,
leverede rytmeguitar til flere numre på soundtracket
til The Wall-filmen, og mejslede for alvor sit navn
i Pink som 2. guitarist hos Floyderne fra 1987-94.
Tim havde endda nerver til at spille med, da Floyd
inkl. Roger Waters var på scenen ved Live8 i 2005.
Tjek denne fantastiske spillemands nye cd. Den
stråler som en halvskør diamant!

Februar 2008
Usædvanlig lækker Floyd-billedbog på vej
Eksklusive skud af Pink Floyd 1967-2007 er på vej i
bogform fra engelske Reynolds & Hearn under titlen
”Pink Floyd – Rex collections”. Rex regnes for det
førende britiske billedagentur hvad rockens
kunstnere angår og er om nogen det rette foretagende
til at levere materiale til en udgivelse som denne.
I modsætning til de første oplysninger om værket, er
det nu bekendtgjort, at førsteudgaven (som trykkes i
1000 eksemplarer) kan anskaffes allerede fra marts.
Selv om der er tale om en billedsamling, er det værd
at bemærke, at bogen udkommer på flere sprog; den
internationale/engelske udgave kan bestilles her:
http://www.amazon.co.uk/exec/obidos/ASIN/1905287496/braindamage-21
Der er gået et omfattende restaurerings-arbejde
forud for udgivelsen, da langt det meste materiale i
bogen er analoge billeder, som er bearbejdet
specielt til lejligheden.
Dette ligner superjulegaven, der kom et kvartal for
sent, men tjek den selv.
Januar 2008
Hør
Floyd i radioen og tag på guided tur i medlemmernes
fødeegn
Engelsk radio og TV går Floyd-amok i årets første
uger. Fredag den 4. januar bringer
Planet Rock
et to timer langt interview med Roger Waters
om Dark Side-turen, hans gamle band samt Live 8.
Planet Rock kan høres på nettet. 11. januar vises
Classic Albums-dokumentaren om Dark Side på BBC4 TV
kl. 22.10, og endelig er Waters tilbage i æteren,
denne gang hos
BBC Radio6 'Live at Midnight' 14. januar.
I skrivende stund er indholdet ikke offentliggjort.
Og fra afdelingen for kuriosa:
Det er langt fra kun Elvis- og Betales-fans, der
tager på pilgrimsrejser til idolernes barndomsegne.
Floyd-freaks verden over søger løbende råd og
vejledning, når deres ferieture bringer dem til
England. Forfatterne Mark Worden og Alfredo Marziano
besvarer de rejsendes bønner med håndbogen "A Pink
Floyd fan's illustrated guide to Cambridge", som
giver et grundigt overblik over egnen, hvor Roger
Waters, Syd Barrett og David Gilmour voksede op
sammen med den senere grafik-chef, Storm Thorgerson,
og guitaristen Bob Klose, som medvirkede i Pink
Floyds tidligste opstilling.
I stil med flere andre Floyd-bogudgivelser ligner
denne lille bog en sjover, der sender nørdometeret
godt til vejrs. Men det er jo sådan, vi Floyd-freaks
kan lide det, ikke sandt?
Fang den nye rejseguide her:
Amazon UK.
December 2007
Roger Waters indtager Danmark igenigen

Der var en gang, hvor Pink Floyd-visitter var lige
så sjældne som interviews med Brian Mikkelsen, men
nu kan vi se frem til den tredje danske Roger
Waters-koncert på lige så mange år. Denne gang
rammer Waters Fionia Park i Odense, og det er i
skrivende stund hans eneste bekræftede 2008 koncert.
Foreløbig lader det til, at showet bliver et replay
af de meget roste koncerter i Roskilde og
Augustenborg med Dark Side Of The Moon som
hovedretten. Og mon ikke Waters’ lidt mere centrale
valg af spillested vil øge tiltrækningen?
De kolde kendsgerninger:
Roger Waters med band, 13. maj kl. 20:30 i Odense.
Billetter fra den 19. december på
www.danbillet.dk
og
www.billetnet.dk
November 2007
Pink Floyd udgiver boksen (og scorer den nok igen)
Det
er ikke kun danske Gasolin’, hvis samlede værker kan
fås i boks-sæt som sorte mini-vinyl-lookalikes (en
slags smølfe-LP’er, om man vil). Pink Floyd udgiver
snart boksen ”Oh, by the way…”, hvor alle de gamle
skiver samles under et tag.
Selvom der er tale om cd’er, er looket klart retro
og vinyl. Alt det originale artwork er også
inkluderet i miniature, og boksens udvendige
præsentation er som sædvanlig designet af Storm
Thorgerson.
Indhold: The Piper At The Gates Of Dawn / A
Saucerful Of Secrets / More / Ummagumma (2CD) / Atom
Heart Mother / Meddle / Obscured By Clouds / The
Dark Side Of The Moon / Wish You Were Here / Animals
/ The Wall (2CD) / The Final Cut / A Momentary Lapse
Of Reason / The Division Bell. En klods under træet
eller en klods om benet? Det afgør kun du!

Oktober 2007 Del 2
Mere Floyd-stof – denne gang for guitar-nørder
”The Black Strat: A History Of David Gilmour’s Black
Fender Stratocaster”, er titlen på en snarlig
udgivelse, der ser ud til at sende nålen på
nørdometeret helt op i det røde felt. Forfatteren er
Phil Taylor, som har passet David Gilmours maskin-
og instrumentpark i en menneskealder. Gilmour’s
sorte strat har været igennem flere ombygninger,
reparationer og skønhedsoperationer end Cher og
Michael Jackson tilsammen. Men til forskel fra de to
nævnte solister frembringer den stadig sød musik
hver eneste dag!
Og nu vi er i guitarens verden: Guitar World
planlægger et december-nummer med Floydernes
ungdomsven, Jimi Hendrix, på forsiden. Magasinet
rummer også en seks siders artikel om Pink Floyds
debut, The Piper At The Gates Of Dawn, hvor producer
Norman Smith, som snart er bog-aktuel, fortæller om
indspilningen af Syd Barretts mesterværk.
Til dem, der venter på julemaden i dens mange
varianter, byder Guitar World også på en
transskription af ”Pigs (Three Different Ones)” fra
Animals-pladen.
 
September / Oktober 2007
Gris på gaflen og på vingerne – ny Floyd-bog i
handlen!

Det skorter, som de fleste har bemærket, ikke på
Pink Floyd-litteratur, men alligevel er engelske
Mark Blake i butikkerne med endnu et værk til
samlingen. Bogen har titlen ”Pigs might fly – the
inside story of Pink Floyd”. Blake hører til den
britiske rockjournalistiks inderkreds (med Mojo- og
Q- særnumre på CV’et), og hans udgivelse er den
første Floyd-biografi i 15 år.
”Pigs might fly” bygger blandt andet på mere end 100
interview, her i blandt flere med Floyd-tilknyttede
personer, som ikke tidligere har været brugt som
kilder.
Bogen er på gaden nu udgivet af Aurum Press.
Gode gamle MOJO Magazine har igen Pink Floyd på
forsiden. MOJO’s kommende nummer (167) stiller
selvfølgelig skarpt på 40 års jubilaren The Piper At
The Gates Of Dawn, Pink Floyds debut-album, som
sælger forrygende i ny forkromet nørd-udgave. MOJO
anmelder i samme nummer David Gilmours live-DVD og
flere udgivelser med tilknytning til familien Floyd.
Rygters Bureau: Richard Wright er så småt ved at få
form på det soloalbum, han for første gang talte om
i foråret 2006. Richard ”jeg går ikke synderligt op
i triste tekster til Roger Waters’ stadige
irritation” Wright har et instrumentalalbum på
bedding, og det pianobaserede råmateriale er ifølge
komponisten i kassen – udgivelsestidspunktet,
forhåbentligt en gang i 2008, afhænger af, hvor
mange ekstra kokke, den gamle Floydmand slipper ind
i klaverkøkkenet.
August 2007
”Piper” har fødselsdag og det har den jo og
det er i dag (etc. etc.)
Undskyld
den lettere juvenile overskrift, men det drejer sig
om en plade fyldt med skingrende skæve popsange, der
handler om nissen Grimble Grumble, katten Lucifer,
et misforstået fugleskræmsel og en lånt drengecykel.
Poul Kjøller møder Timothy Leary via Beatles, Dylan
og Bo Diddley, og resultatet har i disse dage 40 års
fødselsdag!
Emnet er selvfølgelig ”The piper at the gates of
dawn”, Pink Floyds uforlignelige 1967-debut, der med
Syd Barretts sange som omdrejningspunkt sikrede det
purunge, psykedeliske Pink Floyd en plads i
rockhistorien.
”Piper” udsendes i august hele to jubilæums-udgaver;
en med to cd’er og en med tre. Sidstnævnte leveres i
Storm Thorgersons cover-æske, som ses ved siden af
denne notits. Den slanke model rummer det originale
album i såvel stereo som mono, og Pink Floyds faste
sound-supervisor, James Guthrie, har i den festlige
anledning givet lyden en grundig overhaling.
Er man til den tredobbelte cd kan, man vente sig en
bonus i form af Pink Floyds summer of love-singler
(Arnold, Emily og ævle-sangen + B-siderne Paint Box
og Candy And A Currant Bun) og 12 siders kig i Syd
Barretts notesbog.
Den Pinke pianomand, Richard Wright, tog for nylig
en snak med Reuter Online om Piper-albummet.
Interviewet kan læses her:
http://www.reuters.com/article/musicNews/idUSN1720635420070818?sp=true
Jubi-boksene er i handlen fra 27. august. Besøg din
lokale pladepusher eller kig forbi
www.brain-damage.co.uk, som viser vejen til Amazon’s
frodige cyber-butik.
Juli 2007
Dark
Side Of The Moon bliver endelig voksen
Hvad skal man ellers sige, når et rockalbum runder
de 30 år på Billboard-hitlisten? Albummet, der udkom
i marts 1973, har selvfølgelig haft sine op- og
nedture i hit-henseende, og pladen er også i
perioder droppet ud af den amerikanske Top 200. Men
alligevel: 1.560 uger er helt unikt, og endnu
vildere er det, at Dark Side i den seneste tid har
befundet sig på Top 10, ikke mindst i kraft i Roger
Waters’ igangværende og enormt succesrige turné,
hvor netop Dark Side er det store musikalske
kraftcenter og trækplaster.
Skulle der være en enkelt eller to, der endnu ikke
ejer dette vidunderlige album (40 millioner
eksemplarer er allerede røget over disken), er det
selvsagt i handlen. På en sløv uge sælger Dark Side
ca. 9.000 nye eksemplarer, og glem ikke, at Pink
Floyd Project turnerer over hele Danmark med
albummet på sætlisten til efteråret.
Juni
2007
Live-koncert og standup med Gilmour og the guys
Det fyger stadig med udgivelser fra Pink
Floyd-medlemmerne og de musikere, de har haft
tættest på siden Det Store Opbrud i 1980’erne.
Bassist Guy Pratt, som har svinget den firstrengede
økse for Gilmour’s Floyd i 20 år, tog sidste år på
turné med det skingrende skøre anekdote-show ”My
bass & other animals”. På baggrund af Guy Pratts
uventede succes som stand-up bassist (ikke at
forveksle med kontrabasspil), udgives ”My bass…” nu
som bog, og fans af Floyd, Madonna, Bowie og vild
musikerhumor bør afgjort tjekke denne udgivelse ud.
Den kan selvfølgelig fås på Amazon, og igen er der
god grund til at finde vej til kilden via
www.brain-damage.co.uk. Det kan også anbefales
at kigge forbi Youtube, hvor flere bider fra Pratts
show kan streames. Start evt. her:
www.youtube.com/watch?v=CnfYSZXJOR0.

Guy Pratt bestyrede også det tunge hegn, da David
Gilmour sidste år turnerede med albummet ”On An
Island” for fulde huse i Europa og USA.
Koncertoptagelser fra Royal Albert Hall ligger klar
og vil efter planen udkomme på DVD til september
under titlen ”Remember that night” og kan allerede
bestilles på Amazon. På Gilmours egen hjemmeside kan
man finde en trailer (ikke en jysk trækvogn, men en
lille forfilm), som viser hvor godt bandet spiller
plus lidt backstage-hygge med legender som David
Bowie (der til Gilmours store morskab hævder, at han
blev slæbt med sine forældre til sin første Pink
Floyd-koncert i en alder af 6 år!). Forfilmen kan
ses i alle formater og opløsninger på
www.davidgilmour.com.
Maj 2007
Mere Storm –
denne gang i bogform og i The Times
Det er ikke kun de gamle Floyd-musikere, der er gode
for en spændende snak, når journalister verden over
tænder for diktafonerne. Pink Floyds ansigt udadtil,
cover-designer Storm Thorgerson, er i disse dage på
banen med bogen Taken By Storm. Bogen fremviser den
grafiske gavflabs unikke samarbejde med blandt andre
Pink Floyd (men også Led Zeppelin, 10cc, Muse og
mange flere) gennem firmaet Hipgnosis. Siden
slutningen af tresserne blev Hipgnosis nærmest blev
synonym med en form for coverart, der er både
grænsesøgende, surreel og humoristisk. En
udtryksform, der med Storms ord var interesseret i
at udtrykke noget om musikernes musik, og hvad de
havde på hjerte, frem for blot at vise, hvordan
bandet så ud.
Storm Thorgerson blev den 28. april interviewet til
The Times, og interviewet kan findes via dette link:
http://entertainment.timesonline.co.uk/tol/arts_and_entertainment/music/article1700353.ece.
Taken By Storm udsendes 3. maj, og bogen kan
selvfølgelig fanges på Amazon. Vi anbefaler, at du
finder vej til netbutikken via vores gode venner på
www.brain-damage.co.uk.


April
2007
Storm i Waters (og Roger vil stadig bestemme det
hele)
Nogle
af de bedste musikmagasiner på hylderne er igen
fremme med stof for de Floydofile. Uncut, som også
excellerer med prima filmstof, har i april Pink
Floyd på forsiden. Under den afdæmpede overskrift
”The triumphs! The fights! The future…” stilles der
over ni sider skarpt på bandet, blandt andet gennem
sidehistorierne 'Dark Side story', 'Clocks,
cardboard cutouts and...Judy Garland?' and "Whatever
happened to Clare Torry?'
I et helt nyt interview med den gamle lyserøde
chef, Roger Waters, fortæller han om opsætningen af
The Wall på Broadway, hans nye sange samt hvad der
ligger forude, når hans turné slutter. Waters er
stadig lun på idéen om mere Pink samarbejde –
forudsat, at han får lov at bestemme. Åh, ja…
MOJO’s nye nummer sætter to sider af til et kig
ind hos Storm Thorgerson, som snart har en ny bog i
handlen. Storm fortæller om flere af sine Pink
Floyd-pladeomslag, og Rygters Bureau kan
selvfølgelig ikke helt holde sig i skindet.
Marts
2007
Roger synger og fortæller
Hvis du vil høre Roger Waters fortælle om fortid,
nutid og fremtid – og samtidig få frisket op på dit
spanske, så er chancen her! Waters, som op til sin
koncert i Bogota i Colombia 9. marts, blev for nylig
interviewet af Bogotas ”WRadio”, og den ustyrlige
interviewer, Alejandro, quizzer Roger om både dette
og hint. Alejandro har klart sin egen dagsorden (for
slet ikke at tale om hans specielle forhold til
journalistisk research), men Roger er i pædagogisk
topform, og det 45 minutter lange interview kan
nydes via linket
http://www.wradio.com.co/nota.asp?id=393385# .

Og minsandten om Waters ikke også er aktuel med
ny musik. Fra den 26. marts kan nummeret ”Hallo (I
love you)” købes som download-single. ”Hello (I love
you)” er Rogers smukke, afdæmpede tema-melodi til
Howard Shores spillefilm, ”The last mimzy”, som
kommer i biograferne i USA den 23. marts og Europa i
løbet i april. Om sangen og filmen fortæller Roger:
"I think together we've come up with a song that
captures the themes of the movie - the clash between
humanity's best and worst instincts, and how a
child's innocence can win the day."
“Hello (I love you)” vil kunne downloades via
www.silvascreen.co.uk/, og det samlede
soundtrack er til salg via Amazon. Klik dig vej til
salgsstedet gennem
www.brain-damage.co.uk.
Du kan se Roger indsynge ”Hello (I love) you” ved at
klikke her:
www.lastmimzymusic.com/

Februar
2007
Floyds færden opdateres i bogen ”Echoes”
1. marts skulle det være muligt at få fat i bogen
"Echoes: The Complete History Of Pink Floyd".
Forfatteren hedder Glenn Povey, og bogen udgives af
Mind Head Publishing. Glenn Povey har bogen In The
Flesh på CV’et, men netop den bog, som ellers har
fungeret trofast som opslagsværk for mangt en
Floydofil, er blevet en anelse udtjent, fordi mange
nye oplysninger om Pink Floyds tidligste leveår er
kommet for dagen, og ikke mindst takket være
bandmedlemmernes høje aktivitetsniveau i de senere
år har der været brug for en grundig ajourføring.
368 siders tekst og billeder fortæller i præcise
vendinger ikke blot om Pink Floyd men også de
bandsammenhænge, som i begyndelsen og midten af
tresserne ledte frem til dannelsen af det
næstvigtigste engelske rockband nogensinde.
Stik forbi www.brain-damage.co.uk, hvis du vil
erhverve bogen, som fås på Amazon.
Januar 2007 Extra
Nyd
dette klip af "Atom Heart Mother" opført live i sin
helhed på Konservatoriet i Paris. Optagelsen er fra
2003 og varer godt en halv time.
http://www.dailymotion.com/allainraphael/video/xrb6i_pink-floyd-atom-heart-mother
Januar 2007
New
York Times mindes Barrett og andre gale genier
Som en del af avisens nytårskavalkade, bringer The
New York Times artikel-serien ”The lives they lived”
med fokus på berømtheder fra kunstens verden, som
gik bort i 2006. Artiklen ”Off-Key” omhandler Syd
Barrett og den notoriske psykolog, Eugene Landy, som
på outreret vis spillede Gøg til Beach Boys-chefen
Brian Wilsons Gokke gennem næsten 20 år.
Artiklen er at finde på adressen
http://www.nytimes.com/2006/12/31/magazine/31barrett_landy.t.html?_r=1&oref=slogin,
og mangt en Barrett- Floyd- og Beach Boys-fan vil
sikkert være enig i det afsluttende udsagn: Contrary
to popular mythology, you don’t make good records
when you’re crazy. You make them when you’re not.
December 2006
Arnold Layne has a strange jule-hobby
Selv i julemåneden bliver det svært helt at
undgå de hyperaktive efterlønnere i Pink
Floyd. Og den ellers afdøde syre-supernova,
Syd Barrett, spøger også et sted i
nisselandskabet, thi en live-optagelse af
Pink Floyds debut-single, Arnold Layne, vil
være på markedet til download den 25.
december. Fra 2. juledag kan singlen
erhverves på både cd og vinyl, dog er
formatet afhængig af, hvilket land du
befinder dig i.
Live-optagelserne stammer fra David Gilmours
”On an island”-turné, og Arnold Layne vil
være at finde i hele to versioner: Den ene
af de to udgaver synges af David Bowie, som
gæsteoptrådte hos Gilmour tidligere på året.
Tjek
www.amazon.co.uk for nærmere info.
Gilmour kan i juletiden yderligere glæde sig
over en Grammy-nominering for nummeret
Castellorizon, der indleder hans
succes-comeback-album, On An Island.
Castellorizon er nomineret i kategorien
”Best rock instrumental performance”. Vi
krydser fingre for Mr. G.
Roger Waters er også på banen med sin
ambitiøse opera Ca Ira, som opføres i Kiev
den 16. december og på årets sidste to
aftener i operahuset i den polske stad,
Poznan.
Mere årgangs-guf: Floyd-fans med stor
kabel-tv-pakke kan med fordel stille ind på
BBC 1 den 15. december, hvor den eneste
eksisterende officielle filmoptagelse af
Dark Side Of The Moon vises sidst på
aftenen. Det drejer sig om opførelsen fra
Earls Court i London, som senere blev
udgivet som en del af live-dokumentet PULSE.
Har du endnu ikke anskaffet DVD’en, er dette
en glimrende måde at tilbringe en råkold
fredag aften på – og husk, at The Pink Floyd
Project spiller årets sidste koncert i
Amager Bio aftenen efter!
|
 |
 |
 |
November 2006
”On an island” udgivet som guitarbog - og Roger
Waters er i farvandet!
De lange, mørke vinteraftener nærmer sig, og
hvordan tilbringer man dem bedre end med Strat’en i
skødet foran pejsen? Til alle de, der for længst har
pløjet sig igennem soloerne til Money, Another Brick
og Comfortably Numb, er der nye opgaver i sigte:
Musikken fra David Gilmours solo-cd fra marts i år,
”On an island”, er netop kommet på gaden som node-
og tablaturbog for guitarister, og sagkyndige, der
har prøvekørt udgivelsen, melder tilbage, at der er
tale om et glimrende køb. Bogen er på 88 sider, og
Økologilmour har selvfølgelig sikret, at der kun er
benyttet miljøvenlige materialer til produktionen.
Køb bogen på amazon.com, og klik dig vej via
www.brain-damage.co.uk – så er du med til at støtte
et af de vigtigste Pink Floyd-sites i verden.
 
Livefronten kort: Det er annonceret, at Roger
Waters’ 2007-turné rammer både Norge og Sverige i
slutningen af april, og vi anbefaler at holde et
skarpt øje med eventuelle koncerter i Danmark.
Billetterne til Waters’ show i Forum i 2002
forsvandt hurtigere, end man kunne nå at sige ”Eins,
zwei, drei, alle!”
Oktober
2006

Guitar Legends udsender Floyd-temanummer
Det nye nummer af Guitar Legends, som er på
gaden, når dette læses, er spækket med Pink Floyd
for både fans, historikere og guitarister. Bladet
har i den musikalske afdeling en komplet indføring i
nummeret Dogs fra Animals-pladen (måske PFP skulle
tage et kig på sagen?) og transskriptioner af syrede
slagere som Money, Shine on, Another brick in the
wall pt.2, Astronomy Domine og selvfølgelig
Comfortably Numb.
Lydguruerne Bob Ezrin og Alan Parsons tager
læserne ind bag mikserpulten og dens hemmeligheder,
og skøre Storm Thorgerson ser på Pink Floyds
billeder, covers og artwork i det hele taget.
David Gilmour diskuterer sit samarbejde med Roger
Waters og sit sidste lyserøde album, The Division
Bell. Og for at understrege syrevinklen bringes
temaartikler om Pink Floyds formentlig sureste
plader; Animals og The Wall, hvor sidstnævnte var så
fuld af galde, at et dobbelt LP-sæt kun med nød og
næppe kunne holde på mavesyren.
Alt i alt ligner Guitar Legends’ temanummer guf
for både øjne og fingre.

September
2006
Floyd for begyndere
”Rough guide”, som ellers er mest kendt for sine
populære rejseguides, udgiver i disse dage Toby
Mannings ”The rough guide to Pink Floyd – the story,
the songs, the sound”. Manning giver et godt
overblik over bandets historie, om end perioden fra
The Division Bell-tiden (1995) og op til i dag kun
dækkes sparsomt sammenlignet med bogen i øvrigt.
Bogen er tydeligvis gået i trykken før Syd Barretts
bortgang, og det høje aktivitetsniveau hos især
Gilmour og Waters i de senere år får kun en
overfladisk gennemgang.
Nye Floyd-fans kan med fordel begynde her, men
supplerende læsning er nødvendig for de mere
nysgerrige.
August 2006
Syd Barrett mindes i alle større rockmagasiner
Reaktionerne på Syd Barretts
bortgang den 7. juli har været voldsomme, og
Barretts familie har modtaget enorme mængder af
hilsner fra de mange, der holdt af og værdsatte
Barretts musik fra hans unge år. Hans søster
Rosemary påpeger en vis ironi i den store interesse
for en mand, der ved sin død havde tilbragt næsten
35 år udenfor offentlighedens søgelys: "[My brother
would have thought] it was all very funny. He simply
couldn't understand hero worship. One of the reasons
he left the music business was because he didn't
believe what he was doing was anything so special.
That's what happens when someone is gifted; they
don't see why everyone else isn't doing what they
are."

De internationalt anerkendte magasiner MOJO, Uncut
og Record Collector er blot tre af de medier, der i
deres kommende numre mindes manden bag det tidlige
Pink Floyd.
I MOJO hylder så forskellige
kunstnere og bands som Red Hot Chili Peppers, Paul
Weller, The Damned, Elton John og Wayne Cramer fra
The MC5 på hver deres måde Pink Floyds oprindelige
ledestjerne. På MOJO’s hjemmeside,
www.mojo4music.com, findes en lang række bidrag
til de smukke og tænksomme mindeord, Barrett har
fået med på sin sidste rejse. Producer Joe Boyd, der
sad ved knapperne, da Pink Floyds debutsingle,
Arnold Layne, blev indspillet, pointerer, at selvom
Barrett forlod Floyd relativt tidligt i bandets
karriere "Syd remained with the Floyd as their main
musical identity. Even without him their worldwide
success can be traced back to Syd’s influence. David
Bowie says he was the singer who gave him the
confidence to sing in an ‘English’ voice and not
even try to sound like an American.”
Musik- og filmmagasinet Uncut
har også Barrett på næste nummers forside, og Record
Collector præsenterer hele 11 siders
Barrett-historie med blikket specielt rettet mod
baggrunden for enkelte sange i Barretts produktion
og de mange ekstremt sjældne singler, der stadig er
i omløb men meget svære at få fat i.
Tre gode muligheder for at få
læst pænt farvel til the crazy diamond.
Juli 2006
Solo-Gilmour
genudgiver, Waters er lykkeligt uvidende, og The
Wall gås grundigt efter i sømmene i helt ny bog!
I tilfælde af at nogen skulle blive for optaget af
Roger Waters’ sommerturné, som når til Roskilde
Festival søndag den 2. juli, har David Gilmour
trykket hele tre gange på genbrugsknappen: Den længe
ventede (vi taler om flere års udsættelser)
DVD-version af 1994-koncertfilmen, Pulse, er i
handlen allerede den 10. juli. Pulse skulle egentlig
have været i butikkerne til september, men Gådefulde
Floyd har altså endnu engang ombestemt sig.
Pulse-genudgivelsen, som rummer Gilmour, Mason og
Wrights opførelse af Dark Side Of The Moon, er
tilsyneladende gået henover hovedet på Waters, hvis
man skal tro et i øvrigt glimrende interview,
han
for nylig har givet til The Times: “I didn’t know. I
gave up after I heard a reggae version of Money on
(1988-livealbummet) The Delicate Sound of Thunder. I
remember lying on the floor howling with laughter
with my feet in mid-air.” Læs resten af interviewet
her:
http://entertainment.timesonline.co.uk/article/0,,14932-2249066,00.html.
10. juli bliver det også muligt at genanskaffe
Gilmours to første soloskiver, ”David Gilmour” fra
1978 og ”About Face” fra 1984. Gilmours solodebut er
en hurtigt indspillet og frisk rockplade med manden
hamselv på keyboards og selvfølgelig guitar og sang.
”About Face” er en rigtig firsersag med hvad der
dengang opfattedes som lækker produktion og en
følsomt rå Gilmour på coveret. Gilmour er i vokal
topform, og pladen er fuld af gode numre, ikke
mindst to sange
skrevet
i samarbejde med The Who’s Pete Townshend.
Waters’ magnum opus, The Wall, sættes under lup i
den helt nye bog “Comfortably Numb, a history of The
Wall”, som udgives den 1. juli. Forfatterne, Vernon
Fitch og Richard Mahon, som begge er anerkendte
Floyd-eksperter, har pakket stort set det hele ned i
et værk: Tilblivelsen af det sagnomspundne
dobbeltalbum, en grundig gennemgang af samtlige
sange, tekniske detaljer fra Showet Uden Lige
1980/81, nedslag på samtlige 31 opførelser og fokus
på efternøleren ”Is there anybody out there?” – de
glemte liveoptagelser, der først udkom i 1999.
Bidragyderne til bogen tæller selvfølgelig Høvding
Waters og de andre Floyd-medlemmer, og desuden
interviewes Marc Brickman, Brian Christian, Bob
Ezrin, Stan Farber, Mark Fisher, James Guthrie, Rick
Hart, Andy Jackson, Jon Joyce, Michael McCarty,
Patrice Quef, Gerald Scarfe, Rick Stratton, Phil
Taylor, Toni Tennille og Trevor Veitch. Øh, jaah…
Her på siden må vi tilstå, at ikke alle navnene
virker lige bekendte, men vi ser frem til at få
fingrene i bogen og blive klogere.
Juni 2006
Alle hedder David
Mange husker nok den forvirring, der opstår i Monty
Python-sketchen ”The day everyone was called Al”. I
Floyd-lejren er lignende tilstande på vej: Roger
Waters’ nye leadguitarist, David Kilminster, fylder
rollen ud efter David Gilmour, som på sin egen
tourné har haft regelmæssigt gæstebesøg af David
Crosby og senest ingen ringere David end Bowie!
David B. besøgte sin navnebror (altså Gilmour) for
nylig, da denne optrådte i Royal Albert Hall. Bowie,
som var stor fan af det helt unge Pink Floyd, sang
lead på Syd Barrett-klassikeren Arnold Layne og tog
desuden Waters’ parti i Comfortably Numb.
Ch-ch-ch-changes eller hvad?
I
øvelokalerne i West London er det også med at holde
tungen lige i munden, når man skal finde vej: Waters
og Gilmour øver med deres respektive tourbands dør
om dør i det samme øvekompleks, hvilket lyder som en
god idé, da de deles om keyboardspiller Jon Carin,
der så vidt vides endnu ikke hedder David – til
gengæld hedder David Gilmour Jon til mellemnavn!

En af disse fem herrer hedder ikke David – så vidt
vides.
Vil man vide lidt om, hvad der rører sig i hovedet
på Gilmour, kan følgende spændende interview-links
anbefales:
The Evening Standard:
http://www.thisislondon.co.uk/music/articles/22595418?source=Evening%20Standard
The Telegraph:
http://www.telegraph.co.uk/arts/main.jhtml?xml=/arts/2006/05/28/svgilmour28.xml.
Den ellers noget reserverede rockguitarens Goliat,
som altså hedder David, fortæller her indgående om
kokain, børneopdragelse og manglende forfængelighed.
God læselyst!
Maj 2006
Mason er på; Wright har for travlt
Der er stor forskel på, hvordan Pink Floyd-bassister
bruger deres fritid. Guy Pratt, som fyldte Roger
Waters’ basplads ud i Pink Floyds sidste fase, er
pt. i gang med endnu en runde af det vanvittige
standup-musikshow ”My bass and other animals” efter
at have færdiggjort det meste af David Gilmours
turné. Læs mere om Guy Pratts enmandsforestillinger,
som trækker på hans 20 år som professionel bassist
hos blandt andre Madonna, Bryan Ferry og
selvfølgelig Gilmours Pink Floyd på
http://www.brain-damage.co.uk/news/0604241.html
.
Roger
Waters, på den anden side, har brugt sine ledige
stunder på at lægge følere ud hos eks-kollegerne om
deltagelse på hans egen turné, som starter den 20.
maj (tjek for opdateringer på
http://www.brain-damage.co.uk/general/rw06tour.html
). Waters opfører for første gang siden 1974 Dark
Side Of The Moon i sin helhed (endda i en lettere
udvidet form, hvad der så end menes med det), og
Nick Mason har sagt ja til at tromme på Dark
Side-delen af Waters’ koncerter ved flere
lejligheder. Et lignende forsøg på at trække Richard
Wright ind i projektet er blevet ved forsøget.
Wright udtaler, at han ovenpå turnéen med Gilmour
kaster sig over et nyt soloprojekt; det første siden
det spændende album, Broken China, fra 1996
April 2006
Vind David Gilmour-billetter – hvis du er nørdet
nok!
Det er så dejligt, når originaler og kopier ligner
hinanden, og ligesom hos The Pink Floyd Project har
de to gamle Floyd-alfahanner Roger Waters og David
Gilmour også voldsomt gang i billetsalget for deres
henholdsvis kommende og igangværende turnéer.
Keyboardspiller Jon ”Den Fødte Diplomat” Carin er
endda hyret til begge turnéer, og en vis David
Kilminster udfylder sin næsten-navnebror Gilmours
rolle i Waters’ liveband.
Men det er Gilmour, det her drejer sig om: En ukendt
donor har foræret to billetter til
www.brain-damage.co.uk, som giver adgang til
nogle af de bedste pladser i huset ved Gilmours
koncert i Royal Albert Hall i London den 29. maj i
år. Kan du besvare følgende seks spørgsmål korrekt,
kommer du med i den store (og alt tyder på, at den
bliver STOR) lodtrækning:
1: Hvor mange forskellige lande besøger David
Gilmour på sin igangværende turné?
2: Hvad hedder David Gilmours nuværende
turné-trommeslager, og hvem har han for nylig
turneret med?
3: Phil Manzanera er også med i Gilmours turnéband.
Hvad hedder den plade, Manzanera for nylig har
udgivet, og hvor Gilmour gæsteoptræder?
4: Hvilket år fandt åbningskoncerten i Royal Albert
Hall sted?
5: Hvilken dato optrådte David Gilmour sidst i Royal
Albert Hall og til fordel hvilken
velgørenhedsorganisation?
6: Hvor og hvornår fandt den første koncert, hvor
David Gilmour og Jon Carin spillede sammen, sted?
Svarene skal være modtaget hos
matt@brain-damage.co.uk senest ved midnatstid
den 23. april. Skriv ”DG tickets” i emnebjælken.
Marts 2006
Gilmour slår Hendrix af Fender-pinden!
Salig
Jimi Hendrix har altid været noget nær automatisk
guldvinder, når betydningsfulde guitarister med
Fender som det foretrukne værktøj skulle kåres. Det
er derfor lidt af en sensation, at David Gilmour er
rendt med prisen ”Fender’s greatest player” i det
nye nummer af det engelske magasin Guitarist. Det er
bladets læsere, der har kåret Gilmour i en
afstemning søsat i anledning af Fender-firmaets 60
års jubilæum. Det er således en jævnaldrende, der
tager prisen (Gilmour fylder selv 60 den 6. marts;
udgivelsesdagen for den længe ventede cd, ”On an
island”), og Guitarist kommenterer begivenheden med
ordene: ”Gilmour has achieved what once seemed
impossible: he's usurped Jimi Hendrix as your
favourite Fender player ever. His forthcoming solo
album ‘On An Island' will offer a rare taste of new
material, while his gliding, shining playing with
Pink Floyd not only stands the test of time, it
seems to become ever more popular."
Februar 2006 - del 2
Roger Waters spiller på Roskilde Festival
Det
er ikke kun David Gilmour, der har skruet gevaldigt
op for aktiviteterne i år. Gilmours gamle modpol,
Roger Waters, drager også på turné i år, om end
indtil videre kun i Europa i juni og juli. Blandt de
16 koncerter, der foreløbig er bekræftet ifølge
vores venner på
www.brain-damage.co.uk , optræder Waters (som
ses på billedet iført miljørigtig hørebrille) på
årets Roskilde Festival. Datoen er 2. juli – præcis
et år efter Pink Floyds gendannelse ved Live8. Roger
Waters har desuden ikke bare et men hele to
rockalbum på bedding. Begge album har været på stand
by grundet lanceringen af Waters’ opera Ca Ira, og
det er endnu ikke oplyst, om det nye materiale
indgår i sommerens koncerter.
Februar 2006
Floyd
endeligt skrinlagt –
Gilmour genfødt
som solist
Den meget
sporadiske aktivitet hos Pink Floyd siden
Pulse-tiden i midten af halvfemserne har ført til
mange spørgsmål om, hvor vidt bandet i det hele
taget kunne siges at eksistere længere. Den
hidtidige udmelding fra Gilmour og Co. har typisk
heddet ”pause på ubestemt tid”, men bortset fra
sidste sommers Live8-genforening, skulle sagen nu
være afgjort: Pink Floyd kaldes ”dissolved” i et
interview, David Gilmour for nylig har givet til den
italienske presse. Opløst, afsluttet, finito.
Udtalelsen kan ses i lyset af, at medie-rygtesmedene
endnu engang var på færde i januar, hvor hårdnakkede
påstande om to ugers Pink Floyd-koncerter i Royal
Albert Hall til efteråret vedblev at irritere bandet
og ægge dets fans. At Gilmour i næste måned
genopliver sin solokarriere med albummet ”On an
island” (se cover ovenfor) og turnévirksomhed med et
band, der blandt andet tæller Floyd-makker Richard
Wright på tangenter, har måske også et andet med
sagen at gøre.
Januar 2006
Nyt
om Syd
Mens
vi venter på Pulse-DVD’en, er der nyt om gammelt om
Floyd-stifter Syd Barrett. ”Under review” er titlen
på en timelang DVD, som udgives på Chrome Dreams den
23. januar. DVD’en indeholder Barrett-optrædener,
som ikke før er udgivet, og tunge drenge fra den
britiske musikpresse kommenterer sammen med Hugh
Hopper, som udover at være Soft Machine’s bassist
også medvirkede på Barretts solodebut, The Madcap
Laughs.
DVD’en hævdes også at indeholde den skrappeste
interaktive Syd Barrett-quiz nogensinde, hvad det så
end betyder.
”Under review” kan forudbestilles på
Amazon UK og
Amazon Germany.
December 2005

Gilmour på efterløn? Ikke tale om!
David Gilmour runder de 60 til marts næste år, men
forvent ikke, at Pink Floyds guitarist og sanger
trækker sig tilbage til kolonihaveliv, ældresag og
andet af den slags, man forbinder med hans
aldersgruppe. Gilmour er derimod på trapperne med
sit første album i eget navn siden ”About Face” fra
1984. Gilmour solodebuterede i 1978, og hans to
hidtidige udgivelser understreger hvor vigtig en
rolle, han har spillet i Pink Floyd; ikke kun som
sanger og musiker men også som arrangør, producer og
medkomponist.
Kilder antyder, at der er tale om blid musik denne
gang: ”I told him to take some speed”, var Bob
Geldofs reaktion efter at have lyttet til et par
færdiggjorte sange i sommeren 2005 op til Live8.
Speed eller ej, Gilmours første solokoncerter i
denne omgang er omtrent fastlagt. Blandt andet Paris
får besøg af en af rockens største musikere (se foto
for eksakt BMI).
November 2005
Floyd atter i
Mojo Magazine – på en måde.
Det nyeste
nummer af kvalitets-rockbladet, Mojo, bringer en
stor artikel om Kate Bush, hvis ansigt pryder
nummerets forside. Kate Bush er på gaden med sit
første album i mere end ti år, og Pink Floyd-vinklen
skal findes i hendes oprindelige gennembrud, som
ikke mindst skyldtes David Gilmours interesse for
den dengang purunge kunstner. Gilmour, som ovenpå
verdensgennembruddet med Dark Side Of The Moon fik
mange henvendelser fra nye navne i håb om gode råd
og lidt medvind, producerede de første Bush-demoer.
Senere skrev Kate Bush kontrakt med EMI, som Pink
Floyd også var i stald hos – og uden tvivl spillede
Gilmours forbindelser en rolle i
kontraktskrivningen. Læs mere i Mojo.
Oktober 2005
Pulse-DVD endelig på vej
I begyndelsen
af december skulle det, efter mange forsinkelser og
falske alarmer, endelig være muligt at få fat i
dobbelt DVD-udgaven af Pulse, som udkom på VHS for
10 år siden. DVD’erne indeholder en grundigt
forbedret tur gennem Pink Floyds sidste/seneste
koncertrække i Earl’s Court i London i 1994. Såvel
billede- som lydside er opgraderet; lydsiden har som
sædvanlig været lagt i hænderne på James Guthrie, og
Pink Floyd’s grafiker-kammerat, Storm Thorgerson,
står bag cover- og menu-design. Der er selvfølgelig
gode mængder ekstramateriale på begge DVD’er i
sættet – og glem ikke: Pulse-koncerten var der, vi
begyndte, da The Pink Floyd Project lagde grunden
til vores i dag 5 timer lange repertoire.
Kilde: Brain-Damage.co.uk
September
2005
Supergod
Floyd-bog opdateres.
”A saucerful
of secrets – the Pink Floyd Odyssey” kan nu fås i en
opdateret udgave på Amazon.com. Bogen, der er
skrevet af amerikaneren Nicholas Schaffner, er en af
de grundigste og mest læseværdige i Pink Floyd
litteraturen og blev oprindelig udgivet i 1991.
Schaffner døde uventet og i en alt for ung alder
nogle år senere, og en række vigtige begivenheder i
Pink Floyd-sagaen – udgivelserne Amused To Death,
The Division Bell samt sommerens Live 8-reunion, for
blot at nævne tre - er derfor ikke dækket i bogen.
Forlaget Helter Skelter har hyret forfatteren
Michael Heatley til at skrive det såkaldte
”Afterword”, som skulle gøre historien fuldendt. Kan
varmt anbefales.
August 2005

Floyd er over
det hele!
Ovenpå Pink
Floyds historiske optræden ved Live8, der som
forventet blev dagens højdepunkt, er aktiviteter
samt ting & sager med relation til bandet at finde
alle vegne. Et lille udpluk:
Det engelske
musikmagasin Word interviewer i det nyeste nummer
Gilmour, Mason og Bob Geldof om ”the unimaginable
reunion”, som ifølge Geldof var en større nyhed i
USA end selve Live8-arrangementet.
Den tidligere
omtalte cd ”London 1966-67” har nu fået følgeskab af
en DVD, som indholdsmæssigt dækker den samme
spire-periode.
Pink Floyds
cd-salg fik også et enormt skud for boven ovenpå
Live8 (salget af opsamlingen Echoes alene steg med
1300%), og interessen for Gilmour og Waters’
kommende solo-udspil samt Waters-operaen Ca Ira er
også enorm. David ”jeg aner ikke, hvad jeg skal
bruge mine penge til” Gilmour donerer overskuddet
ved mersalget til velgørenhed.
Eventuelle
Floyd-indkøb kan gøres via Amazon-hjemmesiderne, og
vi anbefaler igen at klikke sig vej gennem
www.brain-damage.co.uk.

Waters og co. begraver stridsøksen
Firkløveret Pink Floyd optræder ved Live 8 i Hyde
Park i London
Først var det
et rygte, siden en and og endelig en aftale: Roger
Waters er på scenen sammen med David Gilmour,
Richard Wright og Nick Mason ved Bob Geldofs Live
8-show i London den 2. juli. Efter megen gåen
omkring den varme grød opnåede Geldof - tidligere
Live Aid-primus motor og hovedrolleindehaver i
filmversionen af The Wall – lørdag den 11. juli det
utrolige: at bryde isen mellem Waters og Gilmour,
som sidst stod sammen på en scene i 1981, da de
sidste The Wall-koncerter blev opført i London.
Sætlisten i Hyde Park kommer til at bestå af en
lille håndfuld sange med hovedvægten på materialet
fra Dark Side Of The Moon.
”Hvad Roger og
bandet har haft af indbyrdes stridigheder er
ubetydeligt i denne sammenhæng”, siger Gilmour og
fokuserer i stedet på Live 8’s mulighed for at sætte
fokus på de stadig mere groteske skævheder mellem
verdens rigeste og fattigste nationer. En veloplagt
Waters har allerede et par skud klar i saltbøssen:
”Kynikerne vil sikkert spotte os.
Screw ’em!
Det er en stor
bonus at få mulighed for at genforene bandet.”
Beslutningen
har allerede affødt en strøm af nye rygter om
fremtidige aktiviteter på Floyd-fronten, med og uden
Waters. De vil ikke blive gengivet her, men så snart
evt. planer bliver bekræftet, melder vi ud. Alt i
alt er det glædeligt, at det gamle Floyd-firkløver
har bilagt stridighederne i en ikke bare god men
globalt livsvigtig sags tjeneste.
Juni 2005
Tidlig Floyd
på cd – med bonusfilm!
Pink Floyds
”London 1966-1967” kommer i handlen i remastered
udgave den 20. juni. Cd’ens optagelser indfanger
Syd, Nick, Roger og Rick på tærsklen til de
professionelles rækker i januar 1967 med numre som
den ellers uudgivne ”Nick’s boogie” og en 16
minutters version af ”Interstellar Overdrive”.
Indspilningerne blev i sin tid også indfanget på
film til brug i Peter Whiteheads ”Tonight let’s make
love in London”, og filmsekvenserne findes som
bonusmateriale på cd’en til afspilning på både PC og
Mac.
”London
1966-1967” vil kunne bestilles på Amazon, og hvis du
klikker dig vej til Amazon-sitet via
www.brain-damage.co.uk, er du samtidig med til
at skaffe økonomisk støtte til et af de bedste
Floyd-fora på Nettet.
Maj 2005
Revolutions-opera fra Waters

Foto: AP photo
Roger Waters' opera om den franske revolution er
endelig færdig.
Den tidligere Pink Floyd-chef udgiver værket som
dobbel-cd til efteråret, og der er tale om en
uropførsel i november i Rom.
- Den er færdig og leveret, siger Roger Waters (61)
til Rolling Stone om operaen, med titlen «Ça Ira».
Waters har arbejdet med projektet i flere år, og
antyder til og med at han kunne tænke sig at
dirigere i Rom. Det eneste der er spillet offentligt
ind til nu, er en kvartérlang sekvens som blev
fremført på Malta 1. maj i fjor, da øen officielt
blev EU-medlem.
Det er 11 år siden Roger Waters' forrige soloalbum,
«Amused to Death» udkom. Han arbejder da også med et
nyt rockalbum, hvor man endnu ikke kender
udgivelsesdatoen.
Muren opdateret
25 års
fødselaren The Wall er her og der og alle vegne for
tiden. Ikke blot er historien ved at blive genopsat
på flere små og store scener; musikken er også på
vej i nyindspilning. ”A tribute to… Pink Floyd The
Wall” er under opsejling, bidragyderne er
hovedsagelig grå eminencer fra det britiske
prog-rockmiljø, og hvis resultaterne er blot
nogenlunde på højde med de medvirkendes renomméer,
er der noget at se frem til. Billy Sherwood,
tidligere aktivt medlem (på guitar og supervokal)
hos de symfoniske rockere, Yes, er tovholder på
projektet, og blandt musikerne og sangerne finder
man Jethro Tull’s storkebenede fløjtenist og sanger,
Ian Anderson, fhv. Jeff Beck-trommeslager Aynsley
Dunbar og John Wetton (eks Roxy Music, Asia og
King Crimson). Wetton har i øvrigt, og måske meget
passende set i lyset af et af The Wall’s temaer,
doneret sit honorar til fonden NSPCC, National
Society for the Protection of Cruelty to Children.
Teacher leave them kids alone – også i den grad.
April 2004
Muren står endnu
The Wall nyfortolkes på engelsk, svensk og jysk
25 år gammel
er den, Pink Floyds sidste fællesofring, The Wall.
Og her i 2005 er interessen for dobbeltalbummets
sceniske kvaliteter stadig stor: I Jylland arbejdes
der på en opsætning, som formentlig kommer op til
efteråret; The Pink Floyd Projects svenske kolleger,
P-Floyd, spiller mur over to aftener i Malmö den 26.
og 27. maj, og sidst men ikke mindst har Wall-master
Roger Waters efterhånden fået de fleste brikker på
plads i sin egen Broadway-relancering af hans magnum
opus.
Waters har
ofte kritiseret Pink Floyds The Wall-opsætning fra
1980-81 – samt Alan Parkers filmversion af værket –
for at være humorforladt og fejlbehæftet, så Waters
har tilføjet nye aspekter til historien. Det
forlyder samtidig, at sange fra andre Pink
Floyd-album, såsom Money, vil blive integreret i
showet.
Om The Wall on
Broadway rent faktisk får premiere på Broadway eller
ej – London er et andet bud – er uklart i skrivende
stund.
Marts 2005

Den store
”Alt Om Floyd” er på nettet.
Endnu engang
er det blevet bogtid for Floyd-interesserede. ”The
Pink Floyd Encyclopedia”, som kort fortalt skulle
rumme informationer om snart sagt alt om PF, kan nu
bestilles i opdateret udgave fra Amazon - følg blot
linket
http://www.amazon.co.uk/exec/obidos/ASIN/1894959248/braindamage-21/026-4011492-4556427
og banen er klar til køb for £ 12,56. Bogen er
ifølge Amazon endnu ikke i handlen, men det skulle
ikke være længe, før den slippes løs. For mere info
om udgivelsen kan man også tjekke
www.brain-damage.co.uk.
Februar 2005
Waters-opera langt om
længe færdig.
Den har været undervejs i
mere end 10 år, men nu skulle den være god nok:
Roger Waters’ opera, Ca Ira, er færdigindspillet og
udkommer i løbet af 2005 i både engelsk- og
fransksprogede versioner. Waters har sideløbende med
opera-projektet arbejdet på en rockudgivelse, som
Waters mener, han er ”halvvejs færdig med” og som
formentlig ser dagens lys til næste år.
Ca Ira er et 100 minutter
langt forløb i tre akter med fem soloparter samt
satser for børne- og voksenkor.
Om
indholdet fortæller Waters: “It
is about revolution in general and the potential for
human beings to evolve. I wouldn't dream of taking
it out live... perhaps one of the big [opera]
companies might include it in their repertoire”.
TUL
Januar 2005
Nick Mason's
bog : Inside Out sælges på
Amazon
med 60% rabat!!

December 2004
Who’s that girl?
Månedens
Floyd-tip er, efter en sen efterårsferie i november,
tilbage med en noget mere folkelig vinkel end
oktober måneds bogligt berigende bidrag.
Det drejer sig
kort og godt om den unge dame på billedet. Navnet er
India, hun er 24 år gammel og besidder målene 86
(bryst), 61 (talje) og 175 (højde). Hun kan
kontaktes for model-opgaver via bureauet , og flere
informationer er tilgængelige via
http://www.taketwo-model.com/models/girls/india_waters/page_01.html
India er
engelsk/canadisk og har umiddelbart flere træk til
fælles med sin berømte far end sit mødrene ophav.
Hvorvidt der er en sanger og/eller sangskriver gemt
i India er endnu uklart, men de sceniske attributter
er i hvert fald ikke til at tage fejl af.

 
TUL
Oktober 2004
Mojo er på gaden med Pink Floyd-temanummer
”The whole
crazy trip” er den diskrete titel på det engelske
rockmagasin Mojos nyligt udsendte Pink
Floyd-temanummer. 148 sider med baggrundshistorier,
interview, fotos og fakta kan erhverves for cirka en
krone pr. side, afhængig af hvilken bladhandler du
benytter.
Mojo har ved
flere lejligheder bragt omfattende Floyd-artikler,
blandt andet i forbindelse med The Dark Side Of The
Moons 25-års jubilæum, The Walls 20-års ditto og
udsendelsen af opsamlingen Echoes. ”The whole crazy
trip” er heller ikke fri for genbrug, men bladet
rummer stadig masser af stof, som burde være
læseværdigt selv for hårdnakkede Floyd-nørder:
Bandets mangeårige ven (Barry) Miles bidrager med et
begavet essay om Pink Floyds rolle i den engelske
undergrundsscene i 1966/67, Rolling Stone’s redaktør
David Fricke ser tilbage på sin første Floyd-koncert
i 1968, og veteran-journalisten Chris Charlesworth
diskuterer Pink Floyds noget specielle forhold til
pressen.
Martin Aston
ser nærmere på Syd Barretts blivende indflydelse på
den eksperimenterende rockscene i såvel USA som
Europa, John Aizlewood kaster et fascinerede blik på
Roger Waters’ solokarriere, og Phil Sutcliffe
fortæller historien bag Pink Floyds besynderlige
1987-come back uden Waters i lederrollen.
Endelig er der nye interview med en næsten forsonlig
Waters og en som altid charmerende Nick Mason. Der
foretages punktnedslag på højdepunkter og nedture i
bandets koncert-univers, samtlige Pink Floyd-album
nyanmeldes, og selv de kolde omslag får en tur
(mere) under mikroskopet.
TUL
September
2004
Nye
Waters-sange på Internettet
Fra den 7.
september vil det være muligt at downloade to nye
sange af Roger Waters, ”To kill the child” og
”Leaving Beirut”. Sangene er allerede lagt ud i
streaming-format på Waters’ egen
www.roger-waters.com, men vil fra den 7.
september kunne købes på bl.a. SonyConnect, iTunes,
BuyMusic, MusicMatch, MusicNet, MusicNow,
Real/Rhapsody og Walmart.com. Som titlerne
indikerer, er sangene skrevet med udgangspunkt i
USA's invasion i Irak, som forståeligt nok ligger en
pacifistisk og samfundskritisk kunstner som Waters
stærkt på sinde.
Han
udtaler selv:
”It seems apposite to throw them [de to sange, red.]
out there on the Net, before the election.
Historically, there have always been people within
the artistic community who have spoken out about
things they believe in and they should continue to
do so. I shall certainly continue to do so, whether
it has any effect or not, because I feel I have a
responsibility to myself to do that.”
Kilde:
www.brain-damage.co.uk
August 2004
Fender Stratocaster bliver
50 år.
Det fejres på Wembley Arena den 24
september. David Gilmour kommer
blandt andre og optræder. Læs mere her:
Omslaget til Nick Mason's
kommende bog "Inside Out - A Personal History of
Pink Floyd", er nu klart :

Bogen kan forudbestilles hos
AMAZON.CO.UK
Bogen, som udkommer i starten af
september, har følgende inddeling:
Introduction
1. Poly Days
2. Going Underground
3. Freak Out Schmeak Out, 4. Sum of Parts
5. Tempo Changes
6. Dark Side, 7. Hard Labour, 8. Balloon
9. The Wall
10. Comms Failure
11. Resurrection
12. Wiser After the Event, Chronology
Bibliography
Index
Juni 2004
Brain
Damage skriver at der den
14. juni
kommer en ny DVD udgivelse om Pink
Floyd. Det vil blive en dobbelt DVD med
medfølgende bog: "Inside Pink Floyd:
A Critical Review 1967 - 1996". Bogen vil være
en analyse af hvert enkelt studieudgivet Pink
Floyd nummer.
Udgivelsen er med i serien "Critical Review" der
også har set på bl.a. Genesis, Led Zeppelin og
Thin Lizzy. De to DVD'er vil indeholde
interviews med bandet og kommentar fra andre
musikkere og kritikere. Der vil også blive sat
fokus på Rogers brud med bandet, koncerter, film
og andet.
Første DVD vil beskæftige sig med årene 1967 -
1974, og den anden DVD med 1975 - 1996. Her er
virkelig en udgivelse der er hver at se frem
til...

Læs mere på
www.brain-damage.co.uk
_________________
Maj 2004
The Final Cut
genudgivet
Ingen Pink
Floyd-udgivelse har som The Final Cut delt
Floyd-fans i to: Nogle hører pladen som et
musikalsk mesterværk og et stykke
socialhistorie, der bliver mere og mere relevant
som årene går. For andre er albummet en gyselig
nedtur ovenpå The Wall og en pinligt neurotisk
krussedulle fra Roger Waters' pen.
"The Final Cut - a
requiem for the post war dream" har været på
gaden i nogle uger i re-mastered udgave med
nummeret "When the tigers broke free" lagt ind i
første halvdel af forløbet.
The Final Cut er siden
blevet kaldt Roger Waters' første soloalbum. Men
David Gilmour undgår ikke at sætte sit
uforlignelige præg på mange af pladens sange,
selv om forholdet mellem Waters og Gilmour led
uoprettelig skade under indspilningerne.
I det kommende nummer
af musik- og filmtidsskriftet Uncut interviewes
Roger Waters om The Final Cut og Waters' sidste
tid som medlem af Pink Floyd.
|