Pink Floyd – historien i skiver

[ Diskografi ] [ Video & DVD ] [ Litteratur ] [ Månedens Floydtip ] [ Links ]

(af Thomas Ulrik Larsen)

The Piper At The Gates Of Dawn (1967)

På lidt under et år tager The Pink Floyd Sound springet fra britisk studenter-bluesband til psykedeliske frontløbere i epoke-året 1967. Med Syd Barrett i front på guitar og vokal leverer det omdøbte Pink Floyd en debutplade, som er lige dele Stockhausen, børnesange, blues og engelsk folkevisetradition. Men Barrett-sange som Flaming, Matilda Mother og Bike kan ikke skjule, at der under den boblende overflade skjuler sig noget mørkere, som Barretts LSD-misbrug kun forværrer.

The Pink Floyd Project spiller åbningsnummeret Astronomy Domine samt passager af Lucifer Sam, Matilda Mother, Interstellar Overdrive, The Gnome og Bike i bandets 14 minutter lange Syd Barrett Medley.

A Saucerful Of Secrets (1968)

Det, der skulle have været en funklende karriere-start, begynder til forveksling at ligne et gigantisk flop: Syd Barrett kollapser mentalt, og den ferme håndværker David Gilmour erstatter ham, i første omgang kun som live-stand in. Barrett forsvinder ud på et evigt sidespor under indspilningerne til LP nummer 2, og Roger Waters (bas, sang) og Richard Wright (keyboards, sang) gør deres bedste for at fylde Barretts sangskriver-sko ud, hvilket de fleste kritikere på forhånd stempler som et umuligt projekt. Resultatet er en LP, hvor de vilde kollager og muntre popmelodier er erstattet af en drømmende, atmosfærisk og melankolsk stil, som mangler både mål og retning. Titelnummeret, en fælleskomposition af Waters, Wright, Gilmour og trommeslageren Nick Mason, viser dog hints i retning af bandets kommende udgivelser.The Pink Floyd Project spiller Set The Controls For The Heart Of The Sun, og et udsnit af Corporal Clegg dukker op i bandets Syd Barrett Medley.

More (1969)

Bestillingsarbejde fra den franske instruktør Barbet Schroeder. Pink Floyd (hovedsagelig Roger Waters) debuterer som filmkomponister med et hurtigt produceret lydspor til hippiefilmen More, som udspilles på Ibiza. Lette, akustiske sange præger albummet, ikke mindst den smukke Cirrus Minor, som The Pink Floyd Project har på repertoiret sammen med den alt andet end akustiske The Nile Song.

Ummagumma (1969)

Intern stilballade fører til dobbeltalbummet Ummagumma, hvor Pink Floyd står med det ene ben i den nærmeste fortid (den ene plades live-indspilninger) og den andet i en uvis fremtid: En LP med en halv pladeside til hvert medlems frie afbenyttelse. LP’en spænder fra Richard Wrights keyboard-tour de force Sysyphus til diskutable indslag fra Gilmour og Mason. Waters snupper fidusbamsen for nummeret Grantchester Meadows. The Pink Floyd Projects trommeslager, Jakob Vand, underholder ved sjældne lejligheder med Mason-kompositionen The Grand Vizier’s Garden Party.

Atom Heart Mother (1970)

Et stadig stil-usikkert Pink Floyd klør stædigt på, denne gang i samarbejde med den skotske avantgarde-komponist Ron Geesin. Side 1’s instrumental-suite, som i sidste øjeblik navngives Atom Heart Mother, viser Pink Floyd i tandem med et stort hold messingblæsere og korsangere. Ligesom Ummagumma et midtvejs-projekt, hvis egentlige højdepunkter findes blandt de blide sange af Waters, Gilmour og Wright på side 2. Med Atom Heart Mother får Pink Floyd sin første placering på toppen af den engelske LP-hitliste, og USA begynder så småt at spidse øren. The Pink Floyd Project spiller Gilmour’s Fat Old Sun.

Meddle (1971)

Pink Floyd gentager formlen fra Atom Heart Mother: Sange af normal længde på den ene side og et længere, tematisk præget værk på den anden. Denne gang er der ingen gæster i studiet (bortset fra Gilmours hund på nummeret Seamus), og Pink Floyd leverer deres foreløbigt mest helstøbte LP. Den sidelange Echoes er klassisk halvfjerdser-Floyd, og blandt numrene på side 1 vinder især A Pillow Of Winds og instrumental-hakkeren One Of These Days, der sammen med Echoes indgår i The Pink Floyd Projects repertoire.

Obscured By Clouds (1972)

Midt i arbejdet med den egentlige opfølger til Meddle skriver og indspiller Pink Floyd endnu et film-soundtrack, igen med Barbet Schroeder som tovholder. Filmen, La Vallee (The Valley), får en gigantisk byge nådesløse kritiker-hug, men lydsporet er faktisk et lille, holdbart album i sig selv: Burning Bridges, Wot’s… Uh, The Deal, Stay og ikke mindst Waters’ lystige sing-song Free Four er prima Floyd, endda uden alt for mange overdubs og tænkepauser.

Pink Floyd Project spiller Wot’s… Uh, The Deal.

Dark Side Of The Moon (1973)

“Life is not a rehearsal”. Således opsummerer Roger Waters det centrale budskab på Pink Floyds endelige gennembrud og til dato mest solgte album. Bandet har endelig fundet sin egen melodi og har samlet mod til at se chokket fra Syd Barretts sammenbrud i øjnene. Dark Side Of The Moon bliver siden udråbt til at være såvel bedste lydspor til en ordentlig joint og en fabelagtig plade at bolle til. Med 30 millioner købere (og der ryger stadig en million nye eksemplarer over disken hvert år!) vil der selvfølgelig være mange opfattelser af indholdet, men inderst inde er Dark Side Of The Moon en sand klassiker med smukke melodier, førsteklasses sammenspil, opfindsomme arrangementer og en miksning, som den dag i dag lyder fantastisk. Kan man tænke sig et bedre springbræt for Waters’ tekster om pengenes tyranni, tidspres, angst for at møde både livet og døden og den afsluttende morale: Livet er her og nu – grib det i struben.

The Pink Floyd Project spiller samtlige sange fra albummet i sin helhed:

Speak To Me, Breathe, On The Run, Time, The Great Gig In The Sky, Money, Us And Them, Any Colour You Like, Brain Damage og Eclipse.

Wish You Were Here (1975)

Hvordan følger man op på Den Store Plade? Pink Floyd (officielt Superband efter Dark Side Of The Moon, inklusive landejendomme, for meget fritid og for få idéer) går grueligt meget igennem, før opfølgeren, Wish You Were Here, havner i pladeforretningerne: Først projektet Household Objects, hvor bandet spiller løs på vandglas og elastikker. Og da Pink Floyd endelig tager hul på materialet til albummet, er splittelsen i bandet så stor, at den kun matches af bandets kollektive fravær og mangel på interesse. Den mere og mere styrende Roger Waters ser ingen anden udvej end at gøre netop bandets problemer til pladens tema, tydeligst i titelnummeret og den todelte Shine On You Crazy Diamond, hvor Waters direkte konfronterer savnet og skylden over Syd Barretts psykiske forlis. Som en ironisk kommentar til albummets tema dukker den ellers forsvundne Barrett uventet op under miksningen – kronraget, svært overvægtig og pumpet vind og skæv af psykofarmaka. Alt i alt en bitter pille, som Waters senere kalder Pink Floyds egentlige ophør som fungerende band.

Pink Floyd Project spiller alle sangene fra albummet Shine On You Crazy Diamond (i en sammenhængende version), Welcome To The Machine, Have A Cigar og Wish You Were Here.

Animals (1976)

Op til jul i det store punk-årsskifte 1976/77, hvor Pink Floyd af den nye generation udråbes som indbegrebet af alt, hvad der er gammelt, slidt, opblæst og udtjent, leverer Pink Floyd karrierens mest hårdtslående plade. Menneskeheden fremstilles i dyreklæder, enten som Dogs (hensynsløst pragmatiske stræbere, som intet skåner på deres vej), Pigs (samfundets ulækkert styrende tyranner, som selv er skamskudt af både dobbeltmoral og fysisk forfald) og Sheep (stort set alle andre almindelige borgere). I tre lange, sære sange om hver ”dyreart” fyrer Pink Floyd den maksimalt af med Gilmours knivskarpe guitar og Waters’ spyttende vokal kæmpende om pladsen i højttaleren. Den håbefulde, humane tone fra Dark Side Of The Moon er stort set væk og høres kun i vignetten Pigs On The Wing, som indleder og afslutter albummet.

Pink Floyd Project spiller Pigs On The Wing pt. 1, Pigs on the wing pt. 2, Pigs (Three Different Ones), Dogs  og Sheep.

The Wall (1979)

Sidder I godt, børn? Da den gigantiske Animals-turné lakker mod enden, er Roger Waters tæt på at gøre Syd Barrett kunsten efter udi rendyrket rock-gakgak. Frastødt og fremmedgjort af Pink Floyds enorme stadion-publikummer i USA og Canada, knækker filmen for Waters, da han på turnéens sidste aften i Toronto spytter en fan i ansigtet i ren og skær foragt. Waters føler, at kontakten mellem band og publikum er væk og individet knust i rockens pengemaskine. Empatien indadtil har også nået bunden, og både David Gilmour og Richard Wright udsender soloplader i 1978. Den canadiske producer, Bob Ezrin, bliver indkaldt som fødselshjælper på det dobbeltalbum, som bliver første del af den ekstremt ambitiøse tretrins-raket The Wall: To propfyldte LP’er, et monumentalt sceneshow og en spillefilm uden sidestykke. Pink Floyd tager et par skridt væk fra deres velkendte sound og optræder albummet igennem som ”the surrogate band”, der i en lang række forklædninger skildrer rockmusikeren Pinks opvækst, følelsesmæssige forkrøbling og endelige sammenbrud og forløsning. Faderløshed, overbeskyttende mødre, umenneskelige skolesystemer, forræderiske hustruer, overforbrug - og selvfølgelig en pengefikseret musikbranche: Alt og alle er blot endnu en klods i den mur, det moderne menneske rejser omkring sig for at overleve. Waters enevældige tilbøjeligheder, som måske skyldes, at han er krediteret for stort set al tekst og musik, når nye højder og kulminerer i Richard Wrights fyring midt i indspilningerne.

Pink Floyd Project spiller In The Flesh?, The Thin Ice, Another Bring In The Wall pt. 1, The Happiest Days Of Our Lives, Another Brick In The Wall pt. 2, Mother, Goodbye Blue Sky, Empty Spaces, What Shall We Do Now?, Young Lust, One Of My Turns, Don't Leave Me Now, Another Brick In The Wall pt. 3, The Last Few Bricks, Goodbye Cruel World, Hey You, Is There Anybody Out There?, Nobody Home, Vera, Bring The Boys Back Home, Comfortably Numb, The Show Must Go On, In The Flesh, Run Like Hell, Waiting For The Worms, Stop, The Trial, Outside The Wall.

The Final Cut (1983)

Oprindelig påbegyndt under arbejdstitlen Spare Bricks – tiloversværende materiale fra The Wall. Falklandskrigen mellem Argentina og England kommer på tværs, og projektet ændrer sig til The Final Cut – A Requiem For The Post War Dream. Albummet er tilegnet Roger Waters’ far, som omkom i 2. Verdenskrig og skildrer et England, som har forrådt efterkrigs-idealerne og ladt samfundets svageste i stikken. Tonen fra The Wall holdes, men The Final Cut mangler både forgængerens galgenhumor og melodier, og på den musikalske side er der få men enestående perler: The Gunner’s Dream, The Fletcher Memorial Home og titelnummeret. Internt er Pink Floyd blevet en joke: Waters er stort set alene om albummet sammen med arrangøren Michael Kamen. Ifølge Gilmour er Waters umulig at arbejde sammen med. Waters kalder Gilmour doven og uinteresseret. Albummets titel lægger op til fri fortolkning, og pladens købere – en beskeden femtedel af The Wall-publikummet – lader tæppet gå ned over Pink Floyd.

Pink Floyd Project spiller Gunners Dream.

A Momentary Lapse Of Reason (1987)

Roger Waters forlader officielt Pink Floyd i slutningen af 1985, efter at både han, Gilmour, Mason og Wright har udsendt soloplader. Waters tænker, som de fleste andre, at Pink Floyd vil gå i graven uden ham, og overraskelsen er derfor stor, da Gilmour og Mason i starten af 1987 annoncerer, at Pink Floyd er i gang med et nyt album under Bob Ezrins producerledelse og med bidrag fra Wright. Waters mobiliserer alle kræfter for at forhindre projektet, og mens retssager, juridiske trusler og en uhørt ækel mediekrig kører for fulde gardiner, færdiggør det nye Pink Floyd A Momentary Lapse Of Reason, mens Waters udsender soloalbummet Radio K.A.O.S. Gilmour & Co. har problemer med materialet, især på tekstfronten, hvor sangskriveren Anthony Moore kommer til at spille en væsentlig rolle. Musikalsk bidrager både Ezrin, Phil Manzanera, Jon Carin  og andre, og det er ikke helt uforståeligt, at varemærket Pink Floyd ikke er helt så troværdigt som tidligere. ”Svindel og humbug”, tordner Waters. ”Just the way we like it”, svarer amerikanerne, som køber 3 millioner eksemplarer af det nye Floyd-opus, mens Radio K.A.O.S. kun bliver et moderat kult-hit.

The Pink Floyd Project spiller numrene Sign Of Life, Learning To Fly, One Slip, On The Turning Away og Sorrow.

Delicate sound Of Thunder (1988)

Tidsskriftet Musician’s anmeldelse lød i sin helhed: ”Further proof that you can’t listen to a light show”. En dyr souvenir fra den voldsomt succesfulde Lapse-turné, som sagtens kan undværes og primært minder om, hvor mange besøgende Pink Floyd havde på deres første tour uden Roger Waters. Materialet er hentet fra Lapse-pladen og Pink Floyds halvfjerdser-repertoire.

The Division Bell (1994)

Fire bryllupper og mindst én begravelse senere er der igen nyt fra Gilmour’s Pink Floyd. Denne gang er bandfornemmelsen tydeligere, og sounden er en klar og tilsyneladende bevidst opdatering af Dark Side/Wish You Were Here. Der er færre gæster krediteret for musikken – den er stort set skrevet af Gilmour og den genopstandne Richard Wright – og på tekstsiden er pladen vidnesbyrd om Gilmours frugtbare samarbejde med hans nye hustru Polly Samson. Der er intet musikalsk nyt under solen på The Division Bell, men sangene er velturnerede og attituden ofte så positiv, at man uvilkårligt bliver i tvivl om, om det nu også ER Pink Floyd, der kører i cd-afspilleren.

The Pink Floyd Project spiller det bedste fra cd’en: What Do You Want From Me, Coming Back To Life, A Great Day For Freedom, Keep Talking og High Hopes.

Pulse (1995)

Foreløbigt det sidste udspil fra Pink Floyd, hvis man fraregner opsamlingen Echoes. Med et hold, der stort set er det samme som på Delicate Sound Of Thunder udsendes meget af den samme musik igen, men i væsentligt mere vitale og (glup!) varme versioner. Pulse indeholder den første officielt udgivne live-version af hele Dark Side Of The Moon samt et genhør med Syd Barretts uskyldige hymne til solsystemet, Astronomy Domine.

Indholdet på Pulse udgør en stor del af The Pink Floyd Projects repertoire. Bandet spiller samtlige numre fra dobbelt-cd’en – og har derforuden to timers musik at vælge ud fra!

Tilbehør:

Pink Floyd har over årene udsendt forskellige opsamlinger og boks-sæt: A Nice Pair (de første 2 LP’er som dobbeltalbum - nu udgået), Relics fra 1971 (singler, B-sider og kuriosa fra de første 4 år), The First XI (boks med 11 album op til og med Animals), A Collection Of Great Dance Songs fra 1981 (enkelte remix og nyklippede numre samt en nyindspilning af nummeret Money fra Dark Side Of The Moon), Shine On fra 1992 (Pink Floyds 9 mest populære album i boks), Is There Anybody Out There? Fra 1999 (hyper-intense live-optagelser fra The Wall-koncerterne 1980-81) og den sidste opsamlings-cd, Echoes, fra 2001.